Acryl på sejldug · 50×40 cm

4. station:  Jesus møder sin mor

"Og Simeon sagde til Maria, Jesu mor: 'Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges - ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge - for at mange hjer­ters tanker kan komme for en dag'" [Lukas 2,33-35]


Billedet:  I baggrunden ses Marias syv hjertesår, malet efter et kalkmaleri fra Them ved Silkeborg, ca. 1500.

Marias syv smerter er:

  1. Simeons ord: "Også din egen sjæl
    skal et sværd gennemtrænge." [Lukas 2,35]
  2. Den tolvårige Jesus i templet.
  3. Da han blev taget til fange.
  4. Da han blev lagt på korset.
  5. Korsfæstelsen.
  6. Da Longinus stak ham med lansen.
  7. Da hun sad med sin døde søn i armene.
  8. (Saxtorph: Danmarks Kalkmalerier, s. 246)

Der findes også andre rækker med Marias lidelser.

I midten af billedet sidder en sudansk kvinde med sit barn (foto fra Kristeligt Dagblad 25/5-1991).

Liggende nederst et relief fra Hasle Kirke, Århus, der viser Jomfru Maria med dobbelt­glorie - den inderste markerer frueligt hovedlin (foto af Poul Pedersen fra "Billeder i sten fra den danske middelalder").